NaturFotos

Navn:

Apistogramma iniridae

Forfatter:

KULLANDER, 1979

Udbredelse:

Sydamerika

Totallængde:

7 cm

Forplantning:

Huleleger

Artikel

Tekst:

Benny B. Larsen

Publiceret 1. gang:

Akvariebladet 5/2002

Lagt på nettet:

19-06-2004

Apistogramma iniridae

Etymologi: Arten er opkaldt efter floden Inirida i Colombia.

Størrelse: Han 7 cm, hun 5 cm.

Farve/form: Langstrakt, cigarformet med en forholdsvis bred halerod. Begge køn har afrundet halefinne. Hannen har en høj og lang rygfinne, hvis bageste spids når ud omkring halefinnens midte. Også gatfinnen er stor og langt udtrukket. I udspilet tilstand danner ryg-, hale- og gatfinne nærmest en halvcirkel omkring dyret. Finnerne er gråblå med rødlige prik- og stregmønstre. Kroppens grundfarve er brun- til gråbeige, olivenfarvet på ryggen og meget lys mod bugen. På hovedet og gællerne er fisken oversået med lyseblå metalskinnende pletter. Læberne er brunorange og fra overlæben løber det et lille brunt bånd op til hvert øje. Fra bagkanten af øjet løber der et cigarformet bånd med til haleroden og ud i halefinnen. I visse sindsstemninger ses nogle skrå streger på underkroppens bageste del, men de er ikke altid lige tydelige.

Kønsforskel: Hunnen er mindre end hannen og har mindre finner.

Udbredelse: Arten findes i floden Inirida i Colombia. Det er en regnskovs-flod med blødt og surt vand, hvorfra der også kommer Dicrossus filamentosus og rød neon {Cheirodon axelrodi).

Systematik: Arten hører til pertense-gruppen og kan forveksles A.perterne og A. meinkeni, der dog har en sort plet på haleroden, fritstående stråler i den forreste del af rygfinnen og mangler de skrå streger på bugpartiet. Økologi/biologi: Arten lever i naturen af vandinsekter og kan under akvarie-forhold fodres med Artemia, Cyclops, Dafnier og myggelarver. Dyrene bør have levende foder, men efter nogen tilvænning kan man også få dem til at tage frostfoder. Sørg for at fodre med ganske små portioner ad gangen, så fiskene kan tage foderet på dettes vej ned gennem akvari-evandet.

Adfærd: Arten er ikke polygam, og det vil sige, at man godt kan holde flere par i samme akvarium uden at få alt for alvorlige kampe om hunnerne. Som regel danner dyrene ret faste par, som kan gå godt i lang tid. Man skal dog nok regne med en revirstørrelse på 50 x 50 cm for et par.

I akvariet: Nogle forfattere anbefaler det godt tilplantede akvarium, og det er da også en smuk fisk at have i et sådan akvarium, men på de steder, hvor arten findes, er der ingen planter, så man kan med god samvittighed indrette et akvarium med sten og trærødder, så det ligner en flodbred. I et sådan akvarium vil fisken helt sikkert føle sig lige så godt tilpas som i det beplantede akvarium. Det med planterne er mere for akvaristens skyld, men det skal man jo også tage hensyn til!

Forplantning: Med denne art er det meget vigtigt at have en god vandkvalitet. Hårdheden bør ikke overstige 2-3° dGH og pH bør ligge omkring 5, ja nogle forfattere mener endog 4,5. Temperaturen bør ligge omkring 28-30° C. Der bør være godt med planter i akvariet og nogle huler bør heller ikke mangle. Arten er som de øvrige Apistogramma arter hulelegende. En kokos-skal eller en lille plantepotte fyldes halvt op med grus, så hunnen selv har mulighed for at grave hulen ud. Gruset lægger hunnen som regel lige foran hulen, så indgangen derved bliver mindre.

Legen er meget interessant og smuk at iagttage. Hannen danser foran hunnen med alle finner udspilede. Dette forspil til selve legen kan godt trække ud, men til sidst afsætter hunnen sine æg i hulens tag og hannen befrugter dem. Æggene er rødlige, og hænger i små tråde og vifter frem og tilbage i vandstrømmen. Æggene klækker efter ca 3 døgn og larverne hjælpes ud af æghylstrene af moderfisken. De ligger nu og vimrer i bunden af hulen, medens hunnen omhyggeligt renser dem og vifter friskt vand hen over dem. Hannen får ikke lov til at nærme sig hulen, men tager sig af forsvaret af reviret. I yngelplejetiden aflægger hunnen sin normale farvedragt og får en mere gullig farve med sorte streger ved gællelågene og en stor sort plet midt på kroppen.. Finnerne er orangefarvede. Ungerne bliver fritsvømmende efter ca. 4-5 døgn og føres så ud af hulen på jagt efter foder. De skal nu fodres med frisktklækkede Artemia nauplier. Kuldstørrelsen er normalt omkring 50 stk., men der er dog set større kuld.