Copyright foto: Benny B. Larsen
Navn: |
Steatocranus casuarius |
Forfatter: |
POLL, 1939 |
Udbredelse: |
Arika |
Totallængde: |
10 cm |
Forplantning: |
Huleleger |
Artikel |
|
Tekst: |
Benny B. Larsen |
Publiceret 1. gang: |
DCS løsblade, 12/1980 |
Lagt på nettet: |
14-07-2004 |
Steatocranus casuarius |
NAVN Slægtsnavnet er sammensat af de to græske ord STEAR eller STEATOS, der betyder fedt eller talg og KRANION, der betyder kranium. Slægtsnavnet henviser altså til den fedtpukkel som arterne i slægten har mere eller mindre. Artsnavnet betyder kasuarlignende. SYSTEMATIK Slægten steatocranus blev opstillet af Boulenger i 1899 og består af cichlider fra de hurtigstrømmende biotoper i Zaire floden (tidl. Congofloden). De er alle tilpassede de ekstreme forhold i den rivende strøm med lange slanke kroppe og kraftige haler. De har flade bugpartier, der tydeligt viser, at der er tale om bundlevende fisk og deres kun dårligt udviklede svømmeblære gør at de ikke er alt for gode svømmere. Under en revision flyttede Roberts og Stewart i 1976 en del tidligere Leptotilapia-arter over i Steatocranus slægten. S.c. er ikke en af de mest farvestrålende vivhlider. Grundfarven er nærmest grå og fisken får ligesom et netagtigt overtræk ved at hvert enkelt skæl har en lysere rand. Afhængig af fiskens sindsstemning ser man 4-5 mørkere tværbånd. Gællelåg og bugfinner kan have et blåligt skær. Hannen bliver ca. 12 cm og hunnen lidt mindre. Den mest karakteristiske kønsforskel er pandepuklen, der hos hannen kan blive enorm og nærmest rager frem som et mindre forbjerg, medens den hos hunnen nærmest kun er antydet. De tykke læber og livlige øjne giver fisken et sjovt udtryk og som unger ligner de, når de ligger på stenene, næsten en flok sæler eller søløver, der slikker sol på klipperne. Begge køn får langt udtrukne finnespidser i gat- og rygfinnen. Bugfinnerne er nærmest støttefinner, der bruges til at "stå" på i fiskens hvilestilling. NATURFORHOLD Som nævnt kommer S,c. fra Zaireflodens strømkatarakter. Arten lever dog ikke i de mest strømfulde områder, men holder til i de områder, hvor store klippeblokke, landtangero.l. danner steder med knap så kraftig strøm. S.c. er ingen god svømmer, dertil er dens svømmeblære for dårligt udviklet, men den kan alligevel komme op på en ret betragtelig fart over korte afstande. Den ' opholder sig gerne i eller tæt ved huller og sprækker, hvorfra den lynhurtigt enten kan fare frem mod et byttedyr eller tilbage i det skærmende skjul, hvis en fare skulle nærme sig. S.c. er revirdannende og jager med stor voldsomhed såvel artsfæller som andre bort, hvis de skulle komme ind i dens revir. ADFÆRD S.c. er hulelegende og når parret sammen har taget hulen i besiddelse afsætter hunnen de ret store æg (2,5 - 2,8 mm) i hulens loft, hvortil de klæber fast. De bliver så befrugtet af hannen, som efter endt leg forsvinder fra hulen og ikke tager yderligere del i yngelplejen. Efter 24 timer klækker æggene ved en temperatur på 26 grader C, men de små larver opholder sig yderligere i 14 dage inde i hulen, før de er fritsvømmende og kan forlade hulen sammen med moderen. Moderen mister kort efter interessen for ungerne, der nu må og kan klare sig selv. S.c's kuld kan være på op til loo, men det er mere almindeligt med en kuldstørrelse på 35 - 60 stk. Ungerne er, når de forlader hulen ca. 20 mm og kan straks fodres med artemia og cyclops. De vokser hurtigt til og man kan hurtigt gå over til grovere foderemner. AKVARIEFORHOLD Med S.c. er det meget vigtigt at begynde med en flok ungfisk, lade dem vokse op sammen og udparre sig, når den tid kommer. Arten er meget stridbar og aggressiv og ved akvarieindretningen må man tænke på fiskens naturlige biotop, hvor sten og klippeblokke danner masser af sprækker, revner og huler, hvor de mindre kan søge tilflugt fra de større og mere aggressive artsfæller. Runde sten er gode til denne type akvarier, da de giver et utal af mellemrum og revner, men husk, at da S.c. graver kraftigt, skal stenopbygningen begynde helt nede på akvariebunden. Selv om S.c. kommer fra et vandområde med blødt vand, kan man let både holde og opdrætte arten på vort almindelige ledningsvand. Vigtigere end hårdheden er renheden og man skal helst have et godt motorfilter tilsluttet akvariet, samtidig med at men hver uge udskifter 25-33% af akvarievandet med friskt. Temperaturen bør ligge på 24-25 grader C og ved opdræt bør den hæves 1-2 grader. S.c. er altædende, men hvis man vil have mest muligt ud af sine dyr, bør menuen indeholde masser af levende foder, men ellers er foderemner som hakket oksehjerte, små regnorme, mysis og groft tørfoder velkomment hos denne meget grådige og altid sultne fisk. S.c. bør ikke holdes i akvarier under ca. 8o liter, da der i akvariet både skal være plads til stenopbygningen og noget fri svømmeplads. Da arten kommer fra områder med kraftig strøm bør man sørge for en virkelig god vandcirkulation, og jeg har selv med stor succes haft arten gående i et 13o l. akvarium, hvor en pumpe med en kapacitet på 1000 liter i timen sørgede for, at der virkelig var fart på vandet i dette "stærkstrømsakvarium. S.c. er en ret sky fisk, men i at akvarium med en virkelig god cirkulation er den meget livlig og er en sjov fisk at iagttage. LITTERATUR H.J.Mayland: Cichliden und Fischzucht Roberts & Stewart: "An ecological and systematic Survey of Fishes in the rapids of the Lower Zaire or Congo River" Bull. Mus. Comp.Zool., 147, p. 239-317, 1976 |