NaturFotos

 Artikel 2

Discus af Benny B. Larsen (DCS)

Gennem mange år har discusfisken været en udfordring til akvaristens kunnen, og selv den erfarne akvarist kan stadig se en udfordring i at pleje og opdrætte denne akvariets vel nok mest majestætiske fisk. Vore forbedrede tekniske hjælpemidler i form af effektive filteranlæg, pålidelige stavvarmere med termostater og muligheden for at bruge blødt vand i akvariet har hjulpet akvaristen noget på vej, men der skal stadig gøres en stor indsats fra akvaristen side, for at få denne sydamerikanske cichlide i perfekt kondition og måske få dem i leg.

Indenfor slægten Symphysodon findes to arter, nemlig S. discus og S. aequifasciata. Forskellen mellem de to arter består delvis af deres farvetegning og delvis af antallet af skæl i en række fra “bag hovedet i en ret linje til midt på halefinnens base”. S. discus har 44-48 skæl i denne række medens S. aequifasciata har 50-61. Hos S. discus er tre af de ni tværbånd tydeligt mørkere end de andre. Det drejer sig om det første (øjebåndet), det 5. (kroppens midterbånd) og det sidste bånd (på haleroden).

Hos S. aequifasciata er alle båndene nogenlunde ens i intensitet. Begge de to arter er delt op i underarter: S. discus, discus (rød discus) S. discus willischwartzi S.aequifasciata aequifasciata (grøn discus) S.aequifasciata axelrodi (brun discus) S .aequi fasciata haraldi (blå discus) og selv om der af og til “opfindes” nye og stadig mere pragtfulde farvevarianter, viser det sig oftest, at disse er kunstigt fremkaldt ved specialfoder, hormonbehandling og i nogle tilfælde ved at lade fiskene gå i vand tilsat et rødt farvestof fra urucumtræet.

Både farvefodrede, hormonbehandlede og urucum farvede discus synes dog at miste deres farver i løbet af ret kort tid efter specialbehandlingen er ophørt. Medens S. discus kommer fra et ret afgrænset område i Rio Negro systemet, er S. aequifasciata ret udbredt i Amazonsysteniet fra Belem til Peru. Discus fiskene opholder sig i de rolige vandløb med mange trærødder, væltede træer og nedfaldne grene samt under udhulede brinker.

Vandet er ofte stærkt brunligt med en ringe sigtbarhed. I Rio Puru, hvor der bl.a. fanges blå discus er følgende vandværdier målt; pH 6,6 ledningsevne 28 mkrosiemens totalhårdhed 0,6° dH Sigtbarhed 25 cm Jernindhold 1,3 mg/l Kvælstof under 1 mlu Temperatur kl. 6 min. 29,4° C Temperatur kl.14 max. 29,7° C Her findes discusfisken, hvor der er mindst 1-1,2 meter dybt, og der er ingen vandplanter. Hvis man vil holde discusfisk, må man forberede sig på en del arbejde, i hvert fald hvis man vil have dem store og flotte, eller måske endda opdrætte dem. Med mindre man har mulighed for at købe et voksent par fra en troværdig bekendt, gør man klogest i at anskaffe sig 8-10 ungfisk på 3-4 cm, og her er indenlandsk opdrættede fisk så afgjort at foretrække frem for importerede. Der er indimellem mulighed for at købe store fuldvoksne vild- fangne dyr, men dette kan godt gå hen og blive et dyrt bekendtskab, da sådanne fisk ofte er inficerede med sygdomme eller parasitter, der i naturen ikke udgør den store risiko for fiskene, men i akvariets minimiljø kan gå hen og blive dødelige for ikke alene de ramte dyr, men også for evt. akvariefæller.

Indtil fiskene er 6-7 cm store bør de ikke gå i for store akvarier. Til 8-10 fisk kan man bruge et 50-75 1. akvarium, og enten helt undlade bundlag, eller kun komme et meget tyndt lag grus, der lige dækker bunden i. Discusfisk skal under opvoksningen fodres så ofte som muligt med en så varieret kostplan som muligt. Det bare akvarium gør, at ingen af fiskene går glip af et eneste måltid og at evt. foderrester hurtigt kan suges op.

En kostplan bestående af myggelarver, tubifex, hakket oksehjerte, et godt tørfoder, frosne mysis og frosne artemia er velegnet og man skal altid huske at variere foderemnerne, så fiskene ikke bliver trætte af dette eller hint og går i spisevægring. For mange akvarister er vandet alfa og omega i plejen af discus, men går man forskellige discus-akvarister nærmere på klingen, er der meget stor forskel på deres meninger om, hvad der er vigtigt.

Nogle akvarister sværger til blødt surt vand, medens andre har deres discus gående på ledningsvand og kun bruger blødere vand under opdræt. Uanset om man hører til den ene eller anden gruppe, er vandskift vigtigt. Der bør udskiftes Ca. 25 % mindst hver 14. dag for at fjerne affaldsstoffer og et godt motorfilter er uundværligt til at skabe cirkulation og fjerne svæv fra vandet. Legen hos discus foregår som hos de øvrige fritlegende cichlider og starter med at parret renser et substrat, der kan være et planteblad, en trærod eller en lodret stenflade.

Æggene afsættes her, befrugtes af hannen og klækker ved en temperatur på ca. 30º C på tre dage. Larverne flyttes over på et blad, og efter 5-6 dage er de fritsvømmende. Discusfisken er speciel på deres måde at opfodre deres unger på, idet de udskiller et sekret på kropssiden, som de små unger sutter i sig. Dette sekret er vigtigt for de små unger, men efter 6-8 dage skal der suppleres med nyklækkede artemia og dette foderemne bør så være hovedfoderet indtil ungerne er store nok til at tage knust tørfoder og lign. Det er vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt at variere kostplanen.

Flytning af ungerne må ske forsigtigt, brug en slange med en tragt, der er stor og blød nok til at undgå, at ungerne bliver beskadiget. Et 25 1. akvarium er stort nok til en flok på lOO-T50 unger i de første 4 uger, og så skal man til at flytte dem igen. Discusfisk er fuldvoksne i en alder af ca. 2 år, hvis de fodres godt og afvekslende, men er allerede i en alder af 12-18 måneder kønsmodne.

Discusfisken er af mange blevet kaldt akvariets konge, og helt sikkert er den en rolig og majestætisk fisk, der er et pragtfuldt syn i en flok på 7-8 dyr i et veltilplantet akvarium, og selv om man oftest ser den i selskab med rød neon, kan man sagtens have andre tetra-arter samt evt., nogle pansermaller i samme akvarium, bare man sørger for at det ikke er alt for vimse og livlige arter, da discus holder af ro og let bliver stressede, hvis akvariefællerne er alt for livlige.  

Artikel 3

Discus
af Benny B. Larsen (DCS)

Gennem mange år har discusfisken været en udfordring til akvaristens kunnen, og selv den erfarne akvarist kan stadig se en udfordring i at pleje og opdrætte denne akvariets vel nok mest majestætiske fisk. Vore forbedrede tekniske hjælpemidler i form af effektive filteranlæg, pålidelige stavvarmere med termostater og muligheden for at bruge blødt vand i akvariet har hjulpet akvaristen noget på vej, men der skal stadig gøres en stor indsats fra akvaristen side, for at få denne sydamerikanske cichlide i perfekt kondition og måske få dem i leg.

Indenfor slægten Symphysodon findes to arter, nemlig S. discus og S. aequifasciata. Forskellen mellem de to arter består delvis af deres farvetegning og delvis af antallet af skæl i en række fra “bag hovedet i en ret linje til midt på halefinnens base”.discus har 44-48 skæl i denne række medens S. aequifasciata har 50-61. Hos S. discus er tre af de ni tværbånd tydeligt mørkere end de andre. Det drejer sig om det første (øjebåndet), det 5. (kroppens midterbånd) og det sidste bånd (på haleroden). Hos S. aequifasciata er alle båndene nogenlunde ens i intensitet.

Begge de to arter er delt op i underarter:
S. discus, discus (rød discus)
S. discus willischwartzi
S.aequifasciata aequifasciata (grøn discus)
S.aequifasciata axelrodi (brun discus)
S .aequi fasciata haraldi (blå discus)

og selv om der af og til “opfindes” nye og stadig mere pragtfulde farvevarianter, viser det sig oftest, at disse er kunstigt fremkaldt ved specialfoder, hormonbehandling og i nogle tilfælde ved at lade fiskene gå i vand tilsat et rødt farvestof fra urucumtræet. Både farvefodrede, hormonbehandlede og urucum farvede discus synes dog at miste deres farver i løbet af ret kort tid efter specialbehandlingen er ophørt.
Medens S. discus kommer fra et ret afgrænset område i Rio Negro systemet, er S. aequifasciata ret udbredt i Amazonsysteniet fra Belem til Peru. Discus fiskene opholder sig i de rolige vandløb med mange trærødder, væltede træer og nedfaldne grene samt under udhulede brinker. Vandet er ofte stærkt brunligt med en ringe sigtbarhed. I Rio Puru, hvor der bl.a. fanges blå discus er følgende vandværdier målt;

pH 6,6
ledningsevne 28 mkrosiemens
totalhårdhed 0,6° dH
Sigtbarhed 25 cm
Jernindhold 1,3 mg/l
Kvælstof under 1 mlu
Temperatur kl. 6 min. 29,4° C
Temperatur kl.14 max. 29,7° C

Her findes discusfisken, hvor der er mindst 1-1,2 meter dybt, og der er ingen vandplanter.
Hvis man vil holde discusfisk, må man forberede sig på en del arbejde, i hvert fald hvis man vil have dem store og flotte, eller måske endda opdrætte dem. Med mindre man har mulighed for at købe et voksent par fra en troværdig bekendt, gør man klogest i at anskaffe sig 8-10 ungfisk på 3-4 cm, og her er indenlandsk opdrættede fisk så afgjort at foretrække frem for importerede. Der er indimellem mulighed for at købe store fuldvoksne vild- fangne dyr, men dette kan godt gå hen og blive et dyrt bekendtskab, da sådanne fisk ofte er inficerede med sygdomme eller parasitter, der i naturen ikke udgør den store risiko for fiskene, men i akvariets minimiljø kan gå hen og blive dødelige for ikke alene de ramte dyr, men også for evt. akvariefæller.

Indtil fiskene er 6-7 cm store bør de ikke gå i for store akvarier. Til 8-10 fisk kan man bruge et 50-75 1. akvarium, og enten helt undlade bundlag, eller kun komme et meget tyndt lag grus, der lige dækker bunden i. Discusfisk skal under opvoksningen fodres så ofte som muligt med en så varieret kostplan som muligt. Det bare akvarium gør, at ingen af fiskene går glip af et eneste måltid og at evt. foderrester hurtigt kan suges op. En kostplan bestående af myggelarver, tubifex, hakket oksehjerte, et godt tørfoder, frosne mysis og frosne artemia er velegnet og man skal altid huske at variere foderemnerne, så fiskene ikke bliver trætte af dette eller hint og går i spisevægring.
For mange akvarister er vandet alfa og omega i plejen af discus, men går man forskellige discus-akvarister nærmere på klingen, er der meget stor forskel på deres meninger om, hvad der er vigtigt. Nogle akvarister sværger til blødt surt vand, medens andre har deres discus gående på ledningsvand og kun bruger blødere vand under opdræt. Uanset om man hører til den ene eller anden gruppe, er vandskift vigtigt. Der bør udskiftes Ca. 25 % mindst hver 14. dag for at fjerne affaldsstoffer og et godt motorfilter er uundværligt til at skabe cirkulation og fjerne svæv fra vandet.

Legen hos discus foregår som hos de øvrige fritlegende cichlider og starter med at parret renser et substrat, der kan være et planteblad, en trærod eller en lodret stenflade. Æggene afsættes her, befrugtes af hannen og klækker ved en temperatur på ca. 30º C på tre dage. Larverne flyttes over på et blad, og efter 5-6 dage er de fritsvømmende. Discusfisken er speciel på deres måde at opfodre deres unger på, idet de udskiller et sekret på kropssiden, som de små unger sutter i sig. Dette sekret er vigtigt for de små unger, men efter 6-8 dage skal der suppleres med nyklækkede artemia og dette foderemne bør så være hovedfoderet indtil ungerne er store nok til at tage knust tørfoder og lign. Det er vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt at variere kostplanen.
Flytning af ungerne må ske forsigtigt, brug en slange med en tragt, der er stor og blød nok til at undgå, at ungerne bliver beskadiget. Et 25 1. akvarium er stort nok til en flok på lOO-T50 unger i de første 4 uger, og så skal man til at flytte dem igen.

Discusfisk er fuldvoksne i en alder af ca. 2 år, hvis de fodres godt og afvekslende, men er allerede i en alder af 12-18 måneder kønsmodne.
Discusfisken er af mange blevet kaldt akvariets konge, og helt sikkert er den en rolig og majestætisk fisk, der er et pragtfuldt syn i en flok på 7-8 dyr i et veltilplantet akvarium, og selv om man oftest ser den i selskab med rød neon, kan man sagtens have andre tetra-arter samt evt., nogle pansermaller i samme akvarium, bare man sørger for at det ikke er alt for vimse og livlige arter, da discus holder af ro og let bliver stressede, hvis akvariefællerne er alt for livlige.