NaturFotos

Navn:

Geophagus brasiliensis

Forfatter:

QUOY & GAIMARD , 1824

Udbredelse:

Sydamerika

Totallængde:

28 cm

Forplantning:

Substratlegere

Artikel

Tekst:

Benny B. Larsen

Publiceret 1. gang:

Cichliden, 10/1978

Lagt på nettet:

21-06-2004

Geophagus brasiliensis

Geophagus brasiliensis blev først fundet i Rio de Janeiro og synes at være den mest almindelige Geophagus-art i den østlige og sydlige del af.Brasilien, og den forekommer også i Uruguay og Rio Paraguay. Maksimalstørrelsen i akvarier ligger omkring de 3o cm for hannens vedkommende og omkring 2o cm for hunnen, men de bliver allerede kønsmodne i en størrelse af 7-8 cm. G.brasiliensis er ret ufredelig artsfæller imellem, men kan sagtens gå i akvarie med andre større cichli-der. Da den i naturen ofte går ud i brakvand, ja, som den eneste cichlide er den fanget ret langt ude til havs, kan man komme en del salb i akvariet, men det er ikke nødvendigt, og skal man have andre cichlider i akvariet, skal man nok ikke overdrive dette, selv om de fleste Cichlasoma'er, Aequidens og andre Geophagusarter ikke . tager skade af noget salt.

Hos halvvoksne dyr er det helt umuligt at skelne han fra hun og først når fiskene er i legedragt er det muligt at se hvad der er hvad. Hannen bliver meget stærkt farvet med et kraftigt perlemorsagtigt skær over hele kroppen, da hver enkelt skæl har en blågrøn plet med en smal rød rand om. Hovedet er gråligt med blågrønne pletter på gællelåget, og periodevis kan en mørk stribeanes fra panden gennem øjet til gællelågets underkant. Midt på kroppen ses en ret stor sort plet og alt efter stemning ses 6-7 mørke tværbånd. Finnerne er blålige med stærk blå og røde pletter og halefinnen er næsten helt rød med et mønster af små blå pletter. Efterhånden som hannerne bliver ældre kan de få en fedtpukkel i panden, men det er ikke altid tilfældet. I begyndelsen af 1973 fik jeg fat på otte ganske unge fisk, som hos den handlende gik under navnet Geo-phagus spec. De var nærmest bleggrønne med en stor sort plet midt på kroppen. Jeg havde ikke selv plads til dem, men overlod alle otte til Klaus Nielsen, og han lovede at fodre dem op mod at måtte få det første par, der skilte sig ud.

I efteråret 73 havde det første par skilt sig ud og jeg fik de resterende seks fisk tilbage og satte dem i et tomt akvarium. De var 7-8 cm store, meget sky og bange og farver var der ikke meget af. Hos Klavs havde de gået i et akvarierum, hvor han kun kom ret sjældent og nu kom de til mit akvarierum, hvor der dagen igennem var en ret livlig trafik af såvel voksne som børn. Hos mig gik de ret dårligt i det akvarium, de blev sat i, men nogen tid efter fik jeg tid til at indrette et 16o liters akvarium til dem. Det blev indrettet med nogle kæmpevallisneria og i det ene hjørne en stenopbygning, der gik helt frem langs sideruden til forruden og dannede en hel del huler og skjulesteder, hvis der skulle blive brug for dem. I dette akvarium gik de 6 dyr kun to måneder, før det næste par havde udskilt sig.

Jeg skilte mig så af med de tiloversblevne fire fisk, og da der ikke fandtes nogle billeder af G.brasiliensis i DCS dias serie, indrettede jeg et smalt fotoakvarium med halvgroft grus og en enkelt stor blok forstenet træ og tirsdag den 19. marts 74 satte jeg parret ned i akvariet. Jeg havde planlagt, at jeg den følgende søndag ville tage de fotos og dias, jeg havde brug for, men fredag den 22 marts legede parret, så de var virkelig i humør til at blive fotograferet om søndagen.

Hunnen passede meget omhyggeligt på æggene, og jeg vil tro der var 3-4oo stk. De var blevet afsat på toppen af det forstenede træ, så der var god mulighed til at fotografere dem. Begge forældrene tog sig af pasningen, men som det kendes fra andre af de store sydamerikanske cichlider var det dog hovedsageligt hunnen der tog sig af æg gene medens hannen svømmede rastløst frem og tilbage i det lille akvarium som for at afpatruljere nogle alt for små territorialgrænser. Der blev hele tiden viftet friskt, iltrigt vand hen over æggene og i det heie taget havde såvel leg som ægplejen lignet Cichla-soma arternes lege og plejeadfærd til forveksling.

Tirsdag den 26. marts, altså fire dage efter legen klækkede æggene og de vimrende fiskelarver blev flyttet ned i et hjørne af akvariet, hvis bundlag var blevet kulegravet inden legen. Alt gruset lå i en stejl bakke i højre side af akvariet og ungerne blev lagt på den bare akvariebund i venstre side. Jeg kunne se, at der var virkelig mange, men først fredag den 29. marts fattede jeg rigtig kuldets størrelse, for da kom de op at svømme, og det var helt tydeligt et meget stort kuld, som jeg ville gætte på var på ca. 4oo unger. Begge forældrene tog sig meget omhyggeligt af ungerne og var meget aggressive, hvis jeg nærmede mig akvariet.

Synet af de to voksne og ca. 4oo unger i et 35 1. akvarium var ganske overvældende og lige så snart jeg turde, flyttede jeg ungerne over i et loo liters akvarium. Da havde de svømmet frit i to uger og på en kraftig fodring af cyclops og senere fintsiede daphnier voksede de godt til.

På CIKO 75 havde jeg et par af disse unger med som fuldvoksne, og det var sjovt, at på CIKO 78 havde Arne Hartwich et par af disses unger med, og sjældent har jeg set et smukkere par. På billedet ser man hannen i al sin pragt, og selv på et sort/hvidt billede, er der jo ingen tvivl om at han er et virkeligt skønt eksemplar, og når de så på udstillingen viser et klassisk eksempel på en Geophagusleg lige inde bag forruden, ja så kan man jo ikke forlange mere. Geophagus brasiliensis er en skøn fisk til special-akvariet. De par jeg har haft, har selv fået lov til at danne par i en mindre flok, og de har gået godt med hinanden og det har ikke været ualmindeligt at de ligefrem har gået og gnedet sig op ad hinanden. I et større akvarium har de sjældent været ret langt fra hinanden ret længe ad gangen og hannen har aldrig været virkelig grov mod hunnen. Som alle Geophagus arter graver den en hel del (Navnet Geophagus betyder jordspiser), men hvis man indretter sit akvarium efter dette for øje med fint grus de steder, hvor de må grave og meget groft grus i nærheden af planterne og andre steder, hvor man ikke ønsker de skal grave, så kan man sagtens lave et akvarium, der både ser godt ud og samtidig passer til arten.