Copyright foto F. Ingemann Hansen
Nimbochromis venustus BOULENGER, 1908
NAVN: Slægtsnavn: se slægtsbeskrivelse. Artsnavnet venustus betyder på latin yndefuld.
SYSTEMATIK: G. A. Boulenger førstegangsbeskrev denne art i 1908 i artiklen Diagnoses of new fishes discovered by Capt. E.L.Rhoades in Lake Nyasa i Ann.Mag.Nat.Hist. (8) 11: 238—243.
Synonym: Haplochromis simulans REGAN, 1921.
Hannen bliver ca. 25 cm, medens hunnen bliver omkring 17 cm.
NATURFORHOLD: N. venustus er endemisk i Malawisøen i Sydøstafrika, hvor den hovedsageligt holder til over sandbund ret tæt ved kysten og den synes at foretrække områder med beplantning af Vallisneria. Den er fanget ned til en dybde af 10 meter. Den foretrækker hårdt, alkalisk vand med en pH på 7,2 - 8,5 og hårdhed på 15-20º dH. Temperaturen bør ligge mellem 23 og 26 grader C.
I naturen lever N. venustus hovedsageligt af mindre fisk og hvirvelløse dyr, men under akvarieforhold er den nærmest altædende. Man bør dog undgå for fedende foderemner som f.eks. tubifex, men til gengæld synes arten at have behov for et vist grønttilskud, hvilket kan give sig udslag i nedgnavede planter.
KENDETEGN: Hannens grundfarve er blå med et tydeligt gult skær henover. Den gule farve er stærkest på fiskens overside. Nogle store uregelmæssige pletter ses mere eller mindre tydeligt på hannens sider. Panden er stærkt gul medens resten af hovedet er blåt. Finnerne er blå, men dog også overtrukket med kroppens gule farve. I yngle-dragten er de store pletter ikke synlige hos hannen og de blå og gule farver intensiveres.
Hunnen har samme kompakte og kraftige kropsform som hannen, men farverne er helt anderledes. Hendes grundfarve er nærmest hvid/grå/gullig med et uregelmæssigt mønster af store brune pletter. Hun er nærmest camouflagefarvet. Finnerne er brune med små lysere pletter og kun i bugfinnerne er der lidt blåt. Fra mundvigen løber et bredt bånd gennem øjet op i panden. Båndet har næsten samme bredde som øjet. Ungdyr af begge køn bærer hunnens farver.
AKVARIEF0RHOLD: Udenfor yngleperioder er N. venustus relativ fredelig og kan holdes i selskabsakvarier med andre Malawicichlider, men kan i yngleperioderne blive meget aggressiv overfor såvel artsfæller som andre arter. Ligesom mange af de andre større malawicichlider starter hannen sin legeadfærd med at blive mere intensiv og stærk i farverne. Han graver derefter en grube i sandbunden og prøver at lokke en legemoden hun ned til denne. Parret cirkler om hinanden og under æglægningen stimulerer hannen ofte hunnen med bløde stød i bugregionen. En stor hun kan producere op til 200 æg, men mellem 80 og 120 er mere almindeligt. Æggene, der er ca. 3 mm i diameter og ravfarvede, tages straks op i munden af hunnen, og hun går med dem 20-21 dage ved en temperatur af ca. 28 grader C.
Med mindre opholdsakvariet er stort med gode skjulesteder og flere hunner for hver han, er det klogt at fjerne hunnen og lade hende udruge æggene i et roligt akvarium. Når ungerne slippes, er de 8—10 mm TL (totallængde) og kan straks æde artemia og knust tørfoder. De vokser godt til og med tre til fire daglige fodringer og kraftige regelmæssige vandskift kan de på 8 uger have opnået en størrelse af ca. 2,5 cm. Man kan ret hurtigt og forholdsvis sikkert skelne køn på ungerne, idet de største og mest livlige/aggressive sandsynligvis er hannerne. Ved en størrelse af ca. 10 cm får hannerne deres artsbestemte farver og hunnerne er sædvanligvis også kønsmodne i denne størrelse.
KOMMENTAR: N. venustus ligner N. livingstoni noget og bør ikke holdes i samme akvarium, da det lader til at de ret let krydses, et fænomen man også kender fra andre Nimbohromis arter. Dette bør selvfølgelig undgås og hvis det alligevel sker, bør yngelen aflives, da disse krydsninger kun vil skabe endnu mere forvirring i en i forvejen vanskelig slægt.
LITTERATUR:
H.J.Mayland: Cichliden und Fischzucht
Cichlid Index 5(1):2 - American Cichlid Association, 1981
DCG INFO 12 (3) 1981
Benny B. Larsen
Tekst © 1981 Dansk Cichlide Selskab
Alle rettigheder forbeholdt
Januar 1982
