Fotografen

 

 

 

Jeg er født i 1939 i København og har altid boet i eller i omegnen af København. I de sidste 30 år har jeg boet i Ballerup. Jeg er gift med Mona og har 3 børn, Morten, Eva og Mikkel, der alle nu er fløjet fra reden.

Hobbies:

Jeg er en ivrig lystfisker, når tiden tillader det og har gennem mere end 30 år været akvarist med interesser, der har spændt fra ungefødende tandkarper over diverse selskabsfisk til cichlider.

I min tid som akvarist har jeg holdt de fleste former for cichlider, både fra Malawisøen og Tanganyikasøen, men må indrømme, at mit hjerte først og fremmest har slået for cichliderne fra Central- og Sydamerika.

Jeg var gennem 15 år formand for Dansk Cichlide Selskab. og har sammen med Ingemann Hansen igennem mere end 10 år været redaktør for Akvarie Bladet ligesom jeg gennem mange år deltaget aktivt i foreningsarbejdet i Dansk Akvarie Union.

Gennem mange år har jeg skrevet adskillige artikler og en del bøger (se BØGER), for det meste i tæt samarbejde med Ingemann Hansen, som altid har leveret fotos til både mine artikler og bøger.

 

I de sidste 10 år har jeg slået mig på fotograferingen og her især specialiseret mig i macro-fotografering med insekter som hovedemne.

 

Jeg arbejder med et NIKON D750 kamera og med forskellige objektiver, men til fotografering anvender jeg udelukkende et NIKON 103mm objektiv, helst med naturligt lys, men hvis lysforholdene kræver det også med en NISSIN MF18 Macro ringblitz.