NaturFotos

Navn:

Nannacara anomala

Forfatter:

REGAN, 1905

Udbredelse:

Sydamerika

Totallængde:

6,5 cm

Forplantning:

Substratleger

Artikel

Tekst:

Benny B. Larsen

Publiceret 1. gang:

DCS løsblade, 1/1988

Lagt på nettet:

28-07-2004

Nannacara anomala

NAVN

Slægtsnavnet Nannacara kommer af det græske nannos = dværg Acara, der er en ældre betegnelse for en anden cichlideslægt (Aequidens). Artsnavnet anomala kommer fra det latinske anomalus = usædvanlig eller afvigende, og henviser til forskellen mellem denne art og arterne indenfor Aequidens.

SYSTEMATIK

C.T.Regan beskrev denne art i værket "A Revision of the South American cichlid genera Acara, Nannacara, Acaropsis and Astro-notus" i ANN.MAG.NAT.HIST. (7) 15, 1905 s. 329-347.

I 1912 beskrev Regan også Nannacara taenia og det eneste videnskabeligt fangne og beskrevne eksemplar af denne art findes nu på British Museum i London, hvor det kan konstateres, at dette eksemplar er en hun af N.anomala. N.taenia betragtes derfor kun som synonym til N.anomala.

NATURFORHOLD

Typelokaliteten for denne art er Rio Essequibo i Britisk Guyana men derudover findes den også i flere af kystfloderne i de øvrige Guyana-lande. Den findes specielt i mindre vandløb, der løber ud i de store floder, disse floders rolige sidevande og i savannens småsøer og vandløb. I dens naturlige biotop er vandet blødt og let surt, og under akvarieforhold vil vand med en hårdhed på 10-12 dH og pH på 6,8-7,0 være passende. Den er dog absolut ikke krævende, hvad disse værdier angår og kan både plejes og opdrættes på almindeligt ledningsvand.

KENDETEGN

Hannen bliver ca. 9 cm og hunnen omkring 5. Hannens ryg og øverste del af hovedet er nærmest brunolivent medens siderne er blågrønne med et gyldent skær. Hver enkelt skæl har en lille mørkebrun trekantet plet midt på, og dette giver et netagtigt præg. Rygfinnen er mørk blålig med en hvid kant øverst og er langt udtrukket bagtil. Halefinnen er brunlig med et svagt blåligt skær. Bugfinnerne er mørkebrune med et sort bånd langs forkanten. Hannen har et meget smukt blågrønt metal skinnende mønster af streger og pletter i hovedet.

Hunnens grundfarve er brungul med et bredt mørkebrunt bånd løbende fra øjets bagkant til haleroden. Oven over dette bånd løber, midtvejs mellem det omtalte bånd og rygfinnebasen, et mere uregelmæssigt mørkebrunt bånd, der kan opløses til enkelte brune pletter. Finnerne er rødbrune med undtagelse af brystfinnerne, der nærmest er klare. Under øjnene og på kinderne har hunnen nogle grønlige streger og prikker.

N.anomala er en af de fisk, der hurtigst og mest drastisk kan skifte farvedragt. I det ene øjeblik kan hunnen gå i den tidligere omtalte dagligdragt for i næste øjeblik at stå vagt over en lille bunke vimrende tubifex eller daphnier iført sin yngelplejedragt. Også hannen skifter hurtigt dragt, og det er meget almindeligt at se overskydende hanner gå i hunnens dragt.

AKVARIEFORHOLD

Ved indretning af et akvarium til denne art bør man sørge for mange skjulesteder, og tætte plantebælter evt. afvekslende med lidt trærødder og fri svømmeplads er velegnet til N.anomala. Lav små nicher mellem planterne og skub en barnehånd stor sten gådt ned i gruset i hver niche. N. anomala graver ikke i bundlaget og er i det hele taget skånsom mod andre fisk og planter. Man kan med stort helt bruge et 4o-5o 1. akvarium til 1 han og 2-3 hunner og dertil kan man lade nogle tetra eller ungefødende tandkarper være med for at undgå, at N.anomala'erne skal blive alt for sky.

N.anomala er ikke specielt kræsen, men brug en varieret kostplan med foderemner som f.eks. cyclops, daphnier, tubifex, myggelarver samt tilskud af tørfoder, hakket mysis og hakket kalvehjerte.

FORMERING

Det ses tydeligt på hannen, når legetiden nærmer sig. Dens farver bliver mere intense, det gyldne skær gløder og de blågrønne farver bliver stærkere og mørkere, ligesom finnerne nærmest bliver blåsorte. Han danser bejlende omkring hunnen og hvis hun er legemoden og -villig, skifter hun også dragt og antager nu en mere brungrumset dragt med mørke pletter mellem kroppens længdebånd. Parret er nu fælles om at pudse en sten ren. Legen foregår som hos andre fritlegende cichlider og når æggene er afsat, passer hunnen dem omhyggeligt medens hannen tager sig af forsvaret af det ydre revir. Hvis parret går alene og akvariet ikke har mange skjuldsteder, er det klogest at fjerne hannen på dette tidspunkt, for den ellers så fredelige hun er nu pludselig blevet en drage, der kan finde på at jage ham kraftigt og i værste tilfælde skade ham dødeligt. De 50-100 æg klædder efter 2-3 dage og flyttes ned i en lille grube i bundlaget. Efter yderligere 5 dage er de fritsvømmende. Fodring med artemia sætter skub i de små og efterhånden bør suppleres med knust tørfoder osv.