NaturFotos

Navn:

Rocio octofasciata

(Tidligere Cichlasoma octofasciatum)

Forfatter:

REGAN, 1903

Udbredelse:

Mellemamerika

Totallængde:

25 cm

Forplantning:

Substratleger

Artikel

Tekst:

Benny B. Larsen

Publiceret 1. gang:

DCS løsblade, 9/1981

Lagt på nettet:

22-07-2004

Rocio octofasciata

NAVN

Det tidligere slægtsnavn skulle henvise til en anden cichlide-slægt, nemlig CICHLA, og da SOMA er det græske ord for krop, skulle det altså betyde "med cichla-kropsform". Artsnavnet er sammensat af de latinske OCTO = 8 og FASCIATUS = bånd eller streg, altså ottebånds-cichlasoma. Det danske populærnavn JACK DEMPSEY fik arten efter en amerikansk verdensmester i boksning, sandsynligvis på grund af artens meget kraftige kæbeparti.

SYSTEMATIK

Arten blev førstegangsbeskrevet i Rev.Suisse Zool. 9, s.417 af C.T.Regan i 1903 som HEROS OCTOFASCIATUS. Synonymer: CICHLASOMA HEDRICKI, Meek 1904 og CICHLASOMA BIOCELLATUM, Regan 1909, især sidstnævnte har været hæftet på arten gennem lang tid, og det findes endnu i selv ret nye akvariebøger, men er altså kun et synonym.

NATURFORHOLD

Rocio octofasciata kommer fra Mellemamerika, nærmere betegnet fra et omtåde mellem Vera Cruz i Sydmexico og Rio Ullua bækkenet i Honduras, og findes her vidt udbredt i floder og søer.

KENDETEGN

Rocio octofasciata bliver ca. 20 cm, kroppen er langstrakt, sammentrykt fra siderne. Kroppens grundfarve er nærmest brunlig, men da hvert skæl er grønblåt metalskinnende med en brun kant, ser fisken ud som om den er blå med et netagtigt mønster. Som navnet siger har arten otte tværstriber, men de er ikke altid lige tydelige alle otte, det er ofte kun de 4-5 forreste, der er skarpt synlige. En fyldestgørende farvebeskrivelse er næsten umuligt at give, for ikke blot kroppen, men også finnerne er overbroderet med metalskinnende pletter i mange forskellige blå/grønne nuancer. Kønnene er monomorfe (farvemæssigt ens), men i legeperioden bliver hunnen dog nærmest kulsort på hele den underste del af kroppen med stærkt blåskinnende sider.

Med alderen kan hannen få en fedtpukkel i panden, men ikke nær så stor og flot son man f.eks. kan se hos C.CITRINELLUM. Hunnen bliver son regel noget mindre end hannen.

ADFÆRD

Som mange andre Mellemamerikanske cichlider er Rocio octofasciata ret aggressiv, og specielt i yngleperioden kan et par være meget grove mod akvariets andre indvånere. Arten er fritlegende og legen foregår, efter de sædvanlige styrkeprøver, på sædvanlig cichlasoma-maner med ægafsætning på en hård, glat overflade, hunnens pasning af æggene medens hannen forsvarer territoriet, og den mere eller mindre fælles pasning af ungerne, når de er fritsvømmende. Opfodringen af de til tider meget store kuld skaber kun de problemer der er ved at skaffe foder nok, men det er oftest klogest at suge en stor del af ungerne op og bruge dem som foder i et andet akvarium, for det er ikke let at komme af med flere hundrede unger eller ungfisk.

AKVARIEFORHOLD

Rocio octofasciata er både velegnet til de helt store selskabs-akvarier med andre Cichlasomaer og Aequidens og til special-akvariet med et enkelt par, men det skal være et veletableret par, som har valgt hinanden ud blandt flere muligheder f.eks. i et belskabsakvarium. Rocio octofasciata ier kke kræsen, men tager gerne alle større foderemner som f.eks regnorme, mysis, hakket oksehjerte, fiskekød og pillefoder. Arten er ikke krævende med hensyn til vandforhold og har det fint i mellemhårdt til hårdt vand ( op til ca. 20 DH) medens pH bør ligge omkring neutralt (7). Akvariet bør indrettes med god svømmeplads, men også skjulesteder, hvis hannen skulle blive for grov mod hunnen. Da Rocio octofasciata er en ret gravende art må man sørge for at starte evt. stenopbygninger helt nede på akvariebunden, så fiskene ikke har mulighed for at grave grus, der støtter en sten, bort med væltende stenblokke og i værste fald revnede akvarieruder til følge. Evt. planter skal beskyttes godt f.eks ved plantning i potter, og der skal kraftig filtrering kombineret med regelmæssig udskiftning af ca. 1/3 af vandet for at holde akvariet pænt uden alt for meget svæv i vandet og på planterne.

LITTERATUR

Rainer Stawikowski: DCG-INFO 11(7) 1980, Cichliden von A-Z. Jørgen Hansen: Akvarie Bladet nr. 4 1979 s. 171-175.