Copyright foto F. Ingemann Hansen

Macropodus opercularis (LINNE, 1758) OK

ETYMOLOGI :

Slægtsnavnet betyder storfodet eller storfinnet. Artsnavnet henviser til pletten op gællelåget, idet opercularis er udledt af det latinske ord operculum, der betyder gællelåg.

STØRRELSE :

Han 9 cm, hun 5-6 cm

FARVE / FORM :

Arten har en ret højrygget form med et forholdsvis stort hoved. Kroppen har 10 skiftevis røde og blå tværstriber, ligesom disse farver også ses i finnerne. Normalt kan man finde to farvetyper i handelen, og det drejer sig sandsynligvis om geografiske varianter af samme art. Den ene er brunlig med de ovennævnte tværbånd medens den anden, mere sjældne form har en mere blå overside.

KØNSFORSKEL :

Hunnen er mindre end hannen og har ikke dennes langt udtrukne finner.

UDBREDELSE :

Arten har et meget stort udbredelsesområde med Korea som nordligste område og Sydvietnam som det sydligste.

ØKOLOGI/BIOLOGI :

Arten er meget almindelig i oversvømmede rismarker og i disses afvandingskanaler, mel findes ellers i næsten alle typer stillestående eller ganske langsomt flydende vandløb, søer og sumpe.

ADFÆRD :

Arten kan være stridbar mod artsfæller, men hvis man indretter akvariet ordentligt med mange gemmesteder og akvariet ikke er for lille, kan man godt have flere par sammen.

AKVARIET :

Arten går fint med Rasbora (større arter) og fredelige barber i et godt beplantet selskabsakvarium.

FORPLANTNING :

Arten er skumredebygger og under legen omslynger hannen hunnen. Hannen bygger en skumrede og lokker den ynglevillige hun op under denne. Her omslynger han hende og hun afgiver nogle æg. Æggene er lettere end vandet og stiger op under skumreden.

I hver legeakt afgiver hunnen 10 - 30 æg og den samlede kuldstørrelse kan komme op omkring 500 stik. Klækketidspunktet er meget afhængigt af vandets temperatur. Ved 23-25 grader C. klækker æggene efter 30-40 timer m

 

Mange flere oplysninger om denne art og andre labyrintfisk kan findes i Bogen LABYRINTFISK,

ISBN87-7857-424-2, Forlaget Atelier, 2004