Corydoras robineae BURGESS, 1983

STØRRELSE : ca. 4 cm

FARVE / FORM : Denne art har en lidt mere langstrakt form end den almindelige Corydoras. Den har yderligere en kort snude. Kroppens grundfarve er sølvgrå med et tydeligt rosa skær. På kroppen løber der 5 længdebånd dannet af uregelmæssige sorte pletter. På fiskens bageste del (fra under rygfinnens bagkant) løber pletterne sammen og danner sammenhængende bånd. Disse bånd løber videre ud i halefinnen, der ialt har 5 tydelige, ret vandrette bånd. På bugen og i hovedet ses en del mindre pletter / prikker. Rygfinnen har to til tre brede vandrette sorte striber mod den hvidlige grundfarve. Gatfinnen er hvidlig med et sort bånd.

KØNSFORSKEL : Hannen er mindre og slankere end hunnen.

UDBREDELSE : Artens hjemsted er Rio Ajuana, der er en sideflod til Rio Negro i Brasilien. SYSTEMATIK : Denne Corydoras ligner meget Dianema urostriata, der dog kun har 4 skægtråde, hvor C. robineae har 6.

ØKOLOGI/BIOLOGI : ukendt

AKVARIET : Arten kan som de øvrige Corydoras arter enten holdes i artsakvarium eller i selskab med andre fredelige arter.

FORPLANTNING : Arten er opdrættet af Dr. Franke, som oplyser, at man enten kan sætte et par til leg eller en hun med to hanner. Ved en vandtemperatur på 25 grader C. klækker æggene efter 4 - 5 dage. Befrugtningsraten igger normalt omkring 30 %. Æggene er 1,8 mm i diameter og 3 dage