NaturFotos

©

Navn:

Melanochromis johannii

Forfatter:

ECCLES, 1973

Udbredelse:

Malawisøen

Totallængde:

10 cm

Forplantning:

Mundruger

Artikel

Tekst:

Benny B. Larsen

Publiceret 1. gang:

DCS løsblade, 12/1982

Lagt på nettet:

05-07-2004

Melanochromis johannii

NAVN

Slægtsnavnet kommer fra det græske melas = sort og chromis, der står for cichlide. Artsnavnet er efter fangstmanden John James, der pa en fangstekspedition druknede i Malawisøen.

SYSTEMATIK

Eccles placerede først denne art i slægten Pseudotropheus, men den er senere, sammen med andre arter, blevet overført til Melanochromis. Denne slægt adskiller sig fra Pseudotropheus ved tandbesætningen på svælgbenene, idet Melanochromis har flere og større svælgtænder. For akvaristen er det dog nok vigtigere at vide, at slægten Melanochromis hovedsageligt består af arter, hos hvilke hannerne er mørke/sorte med hvide ellle blåhvide længdebånd pa flankerne. Da M.johannii først kom til landet, blev den indført under handelsnavnet Ps. spec. daviesi.

NATURFORHOLD

M.johannii er endemisk i Malawisøen, og forekommer på Mocambi-que-kysten. Den holder, ligesom de andre Mbuna, til ved klippekysten. Selv om PH i Malawisøen ligger på 7,7-8,6 og den totale hårdhed på 12-dH, finder M.johannii sig godt tilpas i vort hjemlige ledningsvand.

KENDETEGN

Arten bliver 9-10 cm og hannen er blåsort med et blåhvidt længdebånd fra over øjet til øverst på haleroden. Et andet længdebånd løber fra bag brystfinnen til nederst på haleroden. Kroppens øverste del er blåsort, medens hoved (på nær pande og nakke) og bugparti (under nederste hvide længdeband) er mere lyseblå. I finnerne er der hvide kantbånd, og halefinnen samt rygfinnens blødstråledel har desuden blåhvide striber Hunnen er gulgrå og bliver i yngleperioden stærkere gul. Der er ofte en eller tiere brunlige længdestriber, og altid en mørk stribe i rygfinnen.

AKVARIEFORHOLD

Ligesom de øvrige Mbuna går M.johannii bedst i et selskabsakvarium med andre fisk fra denne gruppe, og'det gælder også her, at man næsten hellere må komme for mange end for lidt fisk i akvariet. Hvis man giver en han 3-4 hunner, vil disse blive skånet i det evendelige kurmageri og hannens stadige jagen med dem. Akvariet skal indrettes med stenopbygninger, der giver skjul og smuthuller. En kraftig filtrering kombineret med ugentlige skift af 1/3 af akvanevandet holder fiskene i topform. Fodringen er intet problem, da H. johannii under akvarieforhold nærmest må siges at være altædende.

FORMERING

Som de øvrige Mbuna er arten mundrugende og legen foregår efter samme mønster, som hos de øvrige arter inden for denne gruppe. Det er normalt med 30-40 unger i et kuld, men betydeligt større kuld er set. Ungerne ser ud som hunner, og først ret sent farver hannerne ud i den artsbestemte han-farvedragt, men det kan dog ofte lade sig gøre at skelne hannerne fra hunnerne på et noget tidligere tidspunkt, idet hannerne ofte har større ægpletter i gat-finnen ret tidligt.

LITTERATUR

Søren Neergaard: Malawicichlider, mbunagruppen.