Copyright foto F. Ingemann Hansen
Scianochromis ahli TREWAVAS, 1935
NAVN: Artsnavnet har fisken fået efter den berømte tyske ichthyolog Dr. Ernst Ahl, der allerede i 1927 beskrev denne fisk under navnet Haplochromis serranoides. Han overså imidlertid, at Regan allerede havde benyttet dette navn til en anden fisk, og Trewavas gjorde så i 1935 det eneste rigtige, nemlig at nybeskrive arten og opkalde den efter Ahl. I tilfælde af at Haplochromis-arterne fra Malawisoen, som foreslået af Greenwood og efterhånden benyttet af nogle svenskere og flere og flere tyskere, skulle få nyt slægtsnavn, CYRTOCARA, så vil Ahls artsnavn iflg. gældende nomenklatur-regler igen blive det rigtige og arten vil kunne komme til at hedde Cyrtocara serranoides (Ahl, 1927).
SYSTEMATIK: E.Trewavas beskrev arten i ”A synopsis of the cichlid fishes of Lake Nyasa” i Ann.Mag.nat.Hist. (10) 16, side 65—118 i 1935.
Hannen bliver ca. 22 cm medens hunnen næppe bliver mere end 17 cm TL.
NATURFORHOLD: H. ahli er endemisk i Malawisøen og findes her vidt udbredt langs klippekysterne. De fleste af de individer, der eksporteres, fanges dog omkring Likoma øen, og det synes som om arten går på ret dybt vand.
I naturen synes arten at være en ret typisk rovfisk med forkærlighed for mindre fisk, men også insekter, larver og forskellige bløddyr hører til på dens kostplan.
KENDETEGN: H. ahli hannerne er med sine stærk metallisk blå farver og kontrastrige hvide rygfinne vel nok en af de smukkeste Malawicichlider. Kropsformen er langstrakt og arten er en livlig og hurtig svømmer. Hannerne er ofte meget aggressive overfor hinanden, men bortset herfra er det en rimelig fredelig fisk, der ikke angriber fisk, der ved deres størrelse helt tydeligt er uegnede som foder. H. ahli graver ikke i bundlaget.
Legen foregår på sædvanlig Haplochromis-maner, men da hannens jagen med hunnen, selv når hun går med æg i munden, er kraftig, kan det anbefales, at holde ham sammen med et harem på 3-5 hunner. Jagten med hunner, der bærer æg kan ofte med-
føre at disse spyttes ud. Ved 25 grader C. går hunnen med æggene i 24 dage. Ungerne, op til 100 stk., er da 6-7 cm og kan straks tage artemia og knust tørfoder. Ungerne skulle med kraftig og afvekslende fodring og hyppige vandskift kunne være 3-4 cm på ca. 8 uger og i en størrelse af ca. 7 cm begynder hannerne at blive blå og få den hvide kant i rygfinnen. Arten er kønsmoden i en alder af ca. 12 måneder og bør her have opnået en størrelse af 10-12 cm.
AKVARIEFORHOLD: A. ahli befinder sig bedst i store akvarier ( 300 liter og op) i selskab med andre Haplochromis i nogenlunde samme størrelse. Den er ingen kostforagter og æder både levende og tørfoder. Som hos mange andre Haplochromis bør man undgå fodring med tubifex, da disse kan medføre en maveinfektion, der ofte kan være dødelig.
Vort almindelige ledningsvand med en pH på 7 og Ca. 15-20 dH passer arten meget fint og temperaturen bør ligge mellem 24 og 27 grader C.
Iflg. citeret litteratur har H. ahli en tendens til at få kuld med 75-80 % hanner, så man bør ved udvælgelsen af unger til fremtidig opdræt sørge for at få så mange små unger (hunner) som muligt sammen med nogle enkelte større (hanner).
LITTERATUR:
Buntbarsche Bulletin (Cichlid Index) 6 (l0):2, 1982
Dansk Cichlide Selskab
Alle rettigheder forbeholdt
Februar 1983
